FÅ FJERNET VISDOMSTÆNDER HOS TANDLÆGERNE I FREDERIKSVÆRK

Mange visdomstænder ligger upraktisk lejret i mundhulen. Ofte kommer de kun halvt frem og giver derfor aldrig nogen reel tyggeeffekt. Derimod ligger de i en dyb tandkødslomme, som kan være meget vanskelig at holde ren. Ikke fordi man sjusker, men fordi tandbørsten simpelthen ikke kan komme ned i den lomme. Hvis der kommer en lille madrest eller en bakterie derned, er det ligesom at have en splint i fingeren. Vævet kan ikke tåle det og der opstår betændelse.

I første omgang kan tandlægen skylle betændelsen og bakterierne væk med en desinficerende væske. Hvis problemet opstår på ny, kan det være en god ide at fjerne tanden. Fordi den ingen gavn gør men til gengæld giver anledning til gentagne og uforudsigelige problemer.

Visdomstænder må ofte opereres ud, hvis de skal fjernes. Man har hørt mange røverhistorier fra veninder og kolleger om visdomstandsoperationer. Disse historier hører ikke hjemme i den moderne og professionelle tandpleje. Hos Tandlægerne i Frederiksværk har vi meget stor erfaring med at operere visdomstænder under rolige og ordnede forhold. Det skal ikke gøre ondt hos os, heller ikke ved visdomstandsoperationer!
Visdomstænder

Book Tid

Kontakt os

Tandfyldninger
Trustpilot fire og en halv stjerner logo
Share by: