Kroner 2018-06-06T11:33:45+00:00

Tandkroner

I visse tilfælde kan destruktionen af en tand efter huller eller gamle knækkede fyldninger være så omfattende at det ikke længere er muligt at lappe på den. Alternativt kan tanden være svækket af revner eller rodbehandling. I disse tilfælde anbefales kronebehandling. En krone er en slags hætte man sætter udover resten af tanden, efter at tandlægen har slebet den til den nødvendige facon. Indvendigt passer hætten eller kronen nøjagtig til tandstubben og udvendigt ligner den en tand på en prik. Fordi kronen omslutter hele tanden, virker den som en livrem, der holder sammen på det hele, og forebygger at det knækker yderligere.
Hos Tandlægerne i Frederiksværk har vi mulighed for at fremstille kroner indenfor få timer. Dette skyldes at vi har en digitalt 3D kronefræser, en nyere teknologi som vinder frembrud i mange fag både indenfor og udenfor sundhedssektoren. Spørg din tandlæge, hvis du er nysgerrig. Vi er meget stolte af behandlingen og fortæller meget gerne om det!
En af de mange fordele ved 3D kronefræseren er, at du som patient ikke som i gamle dage behøver at gå med en midlertidig hætte i fjorten dage. Behandlingen bliver færdig samme dag. Derudover består disse kroner af ren porcelæn og er derfor meget smukke æstetisk uden at miste styrke.